Hej, jeg er Michael Suodenjoki - en software ingeniør bosat i Kgs. Lyngby nord for København.
Dette er min personlige hjemmeside med blog, fotografier, artikler, interesser mm.
Planlagt forældelse. Hvad er nu det? Det er såmænd det faktum at visse producenter af varer bevidst og planlagt indbygger
en forældelsesfrist i deres produkter, med det formål at få forbrugeren til at købe mere af det samme produkt igen. Varen bliver simpelthen designet og fremstillet til kun at holde et vist
stykke tid, selv om der intet er til hinder for at designe varen så den holder endnu længere. Der er flere eksempler på vare der har indbygget forældelse. Eksempler herpå og beskrivelse af
fænomenet kunne ses i går i endnu en fremragende dokumentarfilm vist på DR2 - desværre igen lagt meget sent kl. 23. Disse dokumentarer skal altså placeres i bedste sendetid tak!
De tre afgørende faktorer for forbrugersamfundet er: reklamer, planlagt forældelse og lånoptaging ... Med vækstsamfundet sidder vi i en racerbil som kører med fuld fart og
ikke længere har nogle chauffør og som vil ende med at bilen ramler ind i en mur eller kører ud over en kant.Serge Latouche
Forbrugersamfundet er under kritik og det er jo bestemt oppe i tiden. Jeg kan kun tilslutte mig kritikken. Vi forbruger for meget. Vi genbruger for lidt. Vi producerer for lidt kvalitet. Det
holder ikke. I filmen nævner den franske forbrugerkritiker Serge Latouche at forbrugersamfundet gør brug af tre ting:
reklamer, planlagt forældelse og lånoptaging. Det er alle tre områder som jeg personligt
ikke bryder mig om. Der reklameres for at vi skal forbruge. Når vi køber produktet er det dårlig kvalitet og holder ikke længe nok. Vi smider væk uden reparation eller til genbrug og tager måske
oven i købet lån for at købe et nyt produkt. Det holder ikke. Det er noget svineri.
Eksempler på produkter som er under mistanke for planlagt forældelse:
Printer
Elpærer
Biler
Køleskabe
Babérblade
Opvaskemiddel
Sokker
Underbukser
... kender du flere eksempler?
Vand
Lørdag 19. november 2011
Det er lidt uhyggeligt. Men der er nogen der mener at i fremtiden vil vi her på jorden få et resource problem omkring vand. Det tror jeg desværre er rigtig, men jeg håber det ikke. Derfor vil der opstå konflikter mellem mennesker på samme måde som
vi har (haft) konflikter omkring olie - i værste fald krige. Dette blev med al tydelighed demonstreret i dokumentarudsendelsen
Krigen om vandet som blev vist på DR2 den 15. november. Den original canadiske titel er Blue Gold: World Water Wars
og dokumentaren fra 2008 kan heldigvis også ses på nettet og her ...
Firmaer
Private firmaer som typisk arbejder med affald og vand i forskellige varianter:
Hmm, meget interessant TED video, som jeg først ser nu, men den har åbenbart floreret i et godt stykke tid -
i hvert fald siden marts 2011 hvor Eli Pariser's "the filter bubble"
video blev til. Det er nu ikke fordi det overrasker mig så meget, men det er meget godt at få det beskrevet klart og entydigt. Et muligt
alternativ til google søgning er muligvis duckduckgo.com (jf. dontbubble.us)
ebøger #3
Onsdag 2. november 2011
Kan man gratis læse nye ebøger? Ja, det kan man godt, men udvalget er naturligvis begrænset.
I går fik folkebibliotekernes nye ebogsservice premiere på hjemmesiden ereolen.dk. Jeg har endnu ikke
prøvet det, men det ser spændende ud og der er da ét par bøger eller to som jeg meget vel kunne være interesseret i. Men
sorteringsfunktionaliteten er ikke god. Ja, det virker faktisk ikke - f.eks. under alle
titler. Grupperingen af bøgerne er heller ikke for god. Men der er nok noget der kommer hen ad vejen.
Læs mere:
ebøger #2 - om at læse bøger på iPad fra 6. august 2011.
ebøger #1 - om krav til ebogslæseren fra 17. december 2007
Hørte lige denne i morges i radioen og syntes lige du også skal have mulighed for at nyde den. Det er
Michael Sembello's
Maniac fra 1983.
Hvorfor ryger piger?
Onsdag 31. august 2011
Fandt (via) en rigtig spændende dokumentarudsendselse - BBC's
The Century of the Self. Den handler om
Sigmund Freud's nevø Edward
Berneys. Du har sikkert aldrig før hørt om ham. Men det er fascinerende og skræmmende stof. Hvis du bare har en tilnærmelsevis interesse for
psykologi, kommunikation og "public relation" (propaganda) så er det rigtig spændende. Den er desværre ikke med danske undertekster.
80-90'er funk
Tirsdag 9. august 2011
Det var en rigtig god koncert i søndags. Jeg har aldrig været den store koncertgænger, men søndag eftermiddag og aften var jeg ude på 10-øren
til NPG Festival. Festivalen kunne søndag byde på funky navne som
Nikka Costa, Janelle Monáe,
Chaka Khan og naturligvis Prince. Den
egentlige grund til at jeg var interesseret i koncerten var kombinationen Janelle Monaé og Prince. Janelle Monáe synes jeg godt man kan betragte som
en upcoming stjerne. Hun er bare supercool og vil sikkert få en rigtig god karriere, hvis ellers hun holder sig til sine egne funky ideer og
skæve voodoo-creolske - og lidt Michael Jackson'ske - måde at danse på. Hende og hendes band
optrådte i hvert fald meget energisk. Hun kunne virkelig få gang i det. Jeg kan kun anbefale hendes første CD
The ArchAndroid (Suites II and III). Princekoncerten er der ikke
så meget at sige til. Den var professionelt udført og var efter min mening super god.
Mellem koncertene afspillede storskærmene gamle 80-90'er videoer med funky musik og det er egentlig dem der har fået mig til at skrive dette
indlæg. For nogle af numrene har jeg nemlig aldrig hørt før. Og da funky 80-90'er musik efter min mening stadig er værd at høre på - og ikke
mindst danse til, ja så er det jo oplagt at linke til et par af de videoer som jeg har fundet frem til. De fleste af kunsterne er fundet i
youtube kanalen The Paisley Parker - efter Prince's eget (gamle) musikforlag
Paisley Park Records.
Jeg er begyndt at læse e-bøger på min iPad. Og jeg er rimelig tilfreds med oplevelsen. Jeg har ikke prøvet en dedikeret ebog-læser såsom
Kindle, så jeg kan ikke helt sammenligne. Men jeg kan prøve at opremse nogle af de fordele/ulemper som jeg har oplevet med læsning på iPad'en:
Jeg bruger den primært til at læse med til/fra arbejde og når jeg er på rejser, f.eks. ventetid i lufthavnen eller under selve rejsen.
Skærmen er god. Jeg kan godt nikke genkendende til dem der siger at man får trætte øjne af skærmen. Men for mig er det ikke generende.
Den er tyndere end en bog, hvilket gør "bogen" dejlig nem at have med i tasken. Den vejer så lidt mere, men det generer ikke mig.
Jeg kan have mange bøger med samtidigt. Bøgerne fylder ikke mere op hjemme i reolen. Dejligt. Som jeg har skrevet om tidligere, så er jeg
ikke i tvivl om at e-bøgerne får samme effekt på bogreolen som MP3 musikken fik for CD samlingen i selvsamme reol. Tilbage vil kun stå nogle
ganske få fysiske bøger - måske nogle få antikvariske hardbacks, nostalgi bøger og diverse coffee-table bøger.
Af programmer til at læse ebøgerne med har jeg prøvet både Apple's eget iBooks, danske
Riidr og Amazon's
Kindle. Jeg synes at de alle
fungerer rimeligt godt. Det er jo også begrænset funktionalitet som de skal levere - side frem/tilbage, bookmark mv.
Det er ikke alle ebøger som er formateret lige godt.
Det er stadigvæk et problem at udvalget af ebøger - specielt danske er alt for lavt. Markedet er simpelthent for fragmenteret og det kan
være svært at finde ud af om en bog findes i en ebogs-udgave. På et tidspunkt forsøgte jeg at finde en elektronisk version af en bog
anbefalet i Berlingske og jeg endte op på en hjemmeside for en Australsk boghandel, som tilsyndeladende var den eneste der havde den i
elektronisk form. Jeg prøvede så at købe den, men boghandelen kunne kun klare køb/forsendelse indenfor Australien. Det er da global handel der
vil noget. Problemet er nok at udgiverne har forskellige aftaler om forskellige formater med forskellige forlag i forskellige lande. Med det
til følge at udbudet af ebøger er alt for lille. Forlagsbranchen - tag jer nu sammen og vær nu lidt på forkant med verden. I kan ligeså godt
indse det - stort set alle bøger skal også tilbydes som ebøger. Nu.
Jeg har både prøvet at købe en ebog gennem Saxo.com (epub), Riidr
(epub) og Amazon (Kindle) og det fungerede forholdsvist nemt
alle steder. Det er klart smartest når man ikke skal
gennem iTunes for at synkronisere.
Senest har jeg læst et par gode sci-fi bøger - jeg fandt et par som har opnået kultstatus. Har du hang til sci-fi og har du ikke allerede
læst dem er de anbefalelsesværdige.
God nyhed. Google har endelig fået taget sig sammen til at lave en ordentlig omvendt billedsøgning således at man nu ikke bare kan finde
et billede ud fra en tekst men nu også fra et andet billedet. Det kan gives enten som en URL reference, dvs. et link til hvor billedet
ligger på nettet eller du kan uploade et billede. Søgningen finder så billeder der ligner. Ganske fikst og kan bruges til mange smarte
søgninger.
En lignende service finder man på adressen www.tineye.com men den har aldrig fungeret optimalt, omend jeg med en vis success har brugt den.
Googles nye billedsøgning har dog allerede vist sin værdi ved at jeg pærelet har kunnet finde ud af hvem der producerer det
iPad omslag som
jeg viste i mit blogindlæg d. 11 februar 2011.
Du finder Googles nye billedsøgning (på engelsk Search by Image) ved at gå ind på images.google.com og klikke på kameraet i søgefeltet.
Derefter bliver du spurgt om en URL eller du kan oploade et billede (eng. Upload an image) fra din computer.
PS. Hvis du bruger Chrome som browser har Google nu også lavet en
udvidelse (plugin) så man kan starte en søgning
efter billede bare ved at højre klikke på billedet. Smart.
Kære 16-årige mig
Onsdag 25. maj 2011
Jeg kan sige så meget. Jo ældre du bliver, jo mere interessant bliver historien. Jo ældre du bliver, jo mere interessant bliver familien.
Du er vel enig i at det er dumt at gentage den samme fejltagelse to gange, ikke? Så hvorfor synes du ikke at historie er interessant?
Tip: Prøv at læse en dagbog...
Det er bare for langsomt
Mandag 23. maj 2011
Arg! Hvorfor er alting bare så f..king sløvt og langsomt! S-toget er langsomt. Jeg er langsom. Computeren er langsom. Internettet er langsomt. Printeren er langsom.
Og det er naturligvis allermest langsomt når man allerhelst vil være hurtig. Suk!
Jeg er en person, der er en meget passioneret tilhænger af arbejdskraftens fri bevægelighed. Jeg tror at retten til at rejse, bør anerkendes
som en grundlæggende menneskerettighed ligesom retten til tale, retten til religionsfrihed og retten til at eje, erhverve og afhænde fast ejendom,
som alle er afledt af retten til vores eget liv. Indførelsen af pas og visa i de første år af det 20. århundrede er efter min mening en af de
største forbrydelser i socialismen og statsvældet. Forud for dette, kunne de fleste mennesker i tusinder af år gå hvor de ville. Du har ikke brug
for et pas til at gå fra den ene by eller landsby til en anden. Idéen om pas er absurd og skør. Men nu er vi blevet hjernevasket af statsvældet
til at tro, at pas giver os frihed til at rejse - dette er, hvad alle regeringer fortæller os. Faktisk er et pas en begrænsning af min frihed til
at rejse ved at kræve at jeg skal have stats-udstedte dokumenter for at rejse. Jeg tror at i en retfærdig verden skal pas og visa fjernes.
Spørgsmålet om hvorfor friheden til at rejse er blevet begrænset har delvis noget at gøre med de kollektive nationalistiske
forestillinger som opstod og blev stærk omkring begyndelsen af det 20. århundrede - på det tidspunkt hvor tanken om at et bestemt område
styrker "nationen". Følgerne af dette var "masseslagtning" i en hidtil uset skala. Siden da har den moderne velfærdsstat og strømmen af
fagforeninger arbejdet meget kraftfuldt på for at begrænse den frie bevægelighed, fordi mennesker, der har privilegerede positioner i
arbejdsstyrken ikke kan lide at andre kommer ind og vil derfor hindrer den. Og det er, synes jeg, den politiske forklaring på, hvorfor det er så
vanskeligt at fremme den frie bevægelighed. Liberalismen betyder fri handel og tale og også frihed til at rejse.
Det er i øvrigt meget interessant at læse om passets historie - se nedenstående links:
Bogen Pas - Identitet, kultur og grænser af Jesper
Gulddal og Mette Mortensen, Informations Forlag 2004, 176 sider, ISBN: 87-7514-082-9.
Citat
Torsdag 21. april 2011
David Drumlin (Tom Skerrit): I know you must think this is all very unfair. Maybe that's an understatement. What you don't know is I agree. I wish the world was a place where fair was the bottom line, where the kind of idealism you showed at the hearing was rewarded, not taken advantage of. Unfortunately, we don't live in that world. Ellie Arroway (Jodie Foster): Funny, I've always believed that the world is what we make of it.Fra filmen Contact (1997)
Vivian Maier
Fredag 1. april 2011
Ganske fantastisk historie...
PS. Dette er - så vidt jeg kan regne ud - ikke nogen aprilsnar.
Cykleri - forårets klassikere
Torsdag 31. marts 2011
Jeg vågnende op til nedenstående sang i morges og i anledning af forårets komme og cykelklassikere kommer den her...
Forårets cykelklassikere:
Søndag 3. april, 2011: Flandern Rundt (Belgien, UCI ProTour)
Jeg forsøger så godt som muligt at sikre at bruge kildeangivelser her på min hjemmeside. Det gælder såvel billeder, fotografier, citater
med videre. Det irriterer mig nemlig når andre ikke gør det. Problemet er at nogle forfatterne ikke sætter beskrivelser, kreditering og
kildeangivelser på brugte billeder, citater mv, med det til følge at vi (læserne) selv må på jagt efter original kilden/informationerne. Det er
unødvendigt bøvlet.
Tag nu f.eks. den mere og mere populære tumblr service som ellers på ganske fornem vis giver folk mulighed for at mikroblogge - dvs. lave en blog med små
korte indslag med fotos, citater og videoer. Et udemærket tumblr blog-eksempel er whereisthecool.com.
På den webside fandt jeg et billede af et ret cool iPad omslag, men der var
overhovedet ingen beskrivelser eller kildeangivelser. Så jeg ved ikke hvad den hedder, hvem der har lavet det eller hvor det kan købes. Jeg har
ellers prøvet min google-fu egenskab af, men de
rækker ikke lige til den udfordring.
Med hensyn til tumblr så er der flere personer som har skrevet om de samme problemer, se f.eks.
her,
her og
her (alle på engelsk).
Leder du efter hvem der har taget et givet foto eller lavet et givet billede? Eller en beskrivelse af hvem eller hvad der er på billedet? Så
kan du måske være heldig at finde det ved hjælp af TinEye.
QuoteVadis.com (fundet via) er et udemærket side som på ganske fornem blogform præsentere kendte såvel som ukendte
citater (med kildeanvisninger).
Musik
Onsdag 23. februar 2011
Bruger du også Grooveshark? Ganske nyttig til at afspille popmusik og dermed også at finde lidt nyt musik, som f.eks. følgende:
Jeg var ved at rydde lidt op i ulæste magasiner og aviser og fandt et interessant fotografi i en artikel i Ingeniørens' magasin Året Rundt (link for abonnementer). Fotografiet viser en mineralprøve fra Grønland
men jeg synes at der er noget meget kunstnerisk over det. Naturen er altså flot og kunstnerisk i sig selv.
INXS - Disappear
Fredag 11. februar 2011
Det er vist tid til en fed fredagsvideo... god weekend.
Et det sådan man skal gå klædt?
Torsdag 10. februar 2011
Tja, fandt lige (via) disse her fotos. Det er umiskendelig nogle seje herrer.
Der findes et utal af iPad tasker, omslag osv. Men hvad er cool? Jeg fandt nedenstående som jeg synes er ret elegant. Men jeg har simpelthen
ikke kunnet finde ud af hvad den hedder eller hvem der har lavet den.
Opdateret 16. juni 2011: Jeg har nu endelig fundet ud af at iPad omslaget er lavet af
Hermès (selvfølgelig!) og at det koster kassen ($1.400,- det er dyerere end selve
iPad'en!). Se f.eks. dette
link.
Viste du... - De blå navlenullermænd
Torsdag 10. februar 2011
... at de blå navlenullermænd (fnuller) skyldes, at de koncentriske placeret kropshår omkring navlen har kroge der som en tragt suger bittesmå
tøjfibre, sved og død hud (støv) ind i navlen? At de er blå skyldes at man som oftest går i blåt/gråt tøj.
Jeg må se at få taget et billede af én af de dér navlenullermænd (sig' lige det tre gange i træk).
Inspiration exists, but it has to find you working.(Ubekræftet citat) Pablo Picasso (1881-1973)
Jeg fandt citatet på swiss-miss.com men jeg har ikke kunne finde en kilde der bekræfter at Picasso
faktisk sagde/skrev det (hvor og hvornår). Citatet står ikke på wikiquote.org/pablo_picasso, men
er på diskussionssiden som ubekræftet.
Viste du... - Rygkløe
Søndag 6. februar 2011
... at det altid klør allermest på ryggen? - Lige dér hvor du alligevel ikke selv kan nå.
Tænk, så har jeg prøvet det med. Altså, at lave sushi. Det var en sjov og spændende oplevelse at hjemmelave sushi. Og hvor smagte det
dog godt. Det var mindst lige så godt som nede hos den lokale Sticks og Sushi. Jeg må indrømme at jeg blev lidt bidt af det. Og når jeg så
samtidigt fik foræret et par gode Sushibøger, ligger det lige for at udforske det japanske kulinariske sushikøkken i mere detaljer for
fremtiden.
Som sagt så er jeg blevet lidt bidt af sushi, og var da også en tur inde forbi den lille japanske butik
Taeko i Gothersgade i København for lige at snuse lidt. Det blev dog kun til et par
småting i første omgang. Der er nok at gå i krig med og jeg vil gerne havde læst mine bøger først.
Hvis du har en HTML5 browser, såsom Google Chrome, så kan du nu spille det ret fede spil
Entaglement.
Lykke
Torsdag 3. februar 2011
Egentlig synes jeg at introsekvensen til DR's komedieserie Lykke er meget god. Både melodien ("Out of it" af
Fallulah og Fridolin) og designet
i videoen passer fint til temaet i serien. Animationen er lavet af CK Animation (ved Christian Kuntz).
Opdateret: Desværre ser det ud til at SONY (de skidderrikker) har lukket for ovenstående video i Youtube.
Citat
Torsdag 27. januar 2011
Jeg fandt lige dette gamle citat. Det skal selvfølgelig ikke gå til spilde.
Ingen sygdom som had.
Ingen gave som sundhed.
Ingen tro som tillid.
Ingen glæde som fred.Citat fra filmen Hiroshima: Out of Ashes (1990)
Ordbogen over faste vendinger
Onsdag 26. januar 2011
Jeg er lidt ked af at opdage at idiomordbogen - ordbogen over faste vendinger - ikke længere er gratis tilgængelig (fra
Center
for Leksigrafi), men nu er betalingsservice på ordbogen.com. Det er en meget nyttig type ordbog som jeg
mener at alle danskere bør have frit tilgængelig (uden vederlag).
Jeg har haft stor nytte af den gratis udgave ifbm. Omskrevne Ordsprog - en meget populær side som har mange
læsere.
I begyndelsen af december (sidste år) skulle jeg til det årlige møde med min bankrådgiver og forberedte mig derfor ved at lave et årsbudget for
2011. Det er altid en god ide at lave et årsbudget, ja, jeg vil endda sige at man bør lave en budget der rækker flere år frem i tiden.
Når man skal til at lave et budget, er det en naturlig ting at kigge på hvad man har brugt i de tidligere år, således at man har en ide om hvad man vil
forbruge de kommende år. Hertil er netbankens oplysninger ideelle idet alle ens dankort-transaktioner jo er registeret. Det ligger lige for at man selv
importerer disse ind i et regneark, filtrere og summere transaktionerne i år og forbugsgrupper således at man kan se totalerne. Det er måske ikke noget
hr og fru Jensen selv kan gøre, da det kræver lidt teknisk snilde, så hvorfor er der ikke i netbanken en funktion som gør dette for én? Det ligger
jo lige til højrebenet for din bank at implementere dette?
Her for nylig har jeg set store annoncer for
Nykredit's
forbrugsoverblik der ligner noget af dette. Nu bruger jeg ikke selv Nykredits netbank så jeg kender ikke helt anvendeligheden. Men mon ikke at
det er noget vi kommer til at se fra andre banker også?
En helt anden ting som jeg har tænkt, og som har lidt relation til budget og forbrug, er at når man står nede i det lokale supermarked, så
registereres alle ens indkøb. Kunne det ikke være meget interessant at få at vide hvad man egentlig køber for nogle varer? Går det hele op i slik og
sodavand og andre usunde varegrupper? Det kunne måske være en idé til supermarkederne at hjælpe én med at få lidt hold på sit forbrug?
Hvad man ikke måler, kan man ikke forbedre.
Lord Kelvin (William Thomson 1824-1907)
Overordnet set så gælder det at hvad man ikke måler, kan man ikke forbedre. Du kan ikke sige om det går godt eller om det går dårligt. Det er først når du har nogle data at sammenligne med, det være
sig et budget eller forbrugsoversigt, at man får de rå data om hvad man faktisk gør. Og disse oplysninger kan være uundværlige hvis man gerne vil
ændre på noget.
Opdateret Februar 2012:
Jeg er blevet opmærksom på hjemmesiderne www.spiir.dk og www.mint.com (hvoraf sidstnævnte kun findes på
Engelsk) som tilbyder at lave forbrugsoverblik ved at importere data fra netbanken. Spiir er gratis, men kræver login, og de forsøger at få et samarbejde med de danske banker.
Jeg har tidligere været inde på den engelske Wikipedia side for statistikeren
William E. Deming, som er en meget interessant herre. Han er én af dem som netop ikke er citeret for at havde sagt "You can't manage what
you can't measure", men henholder sig til at de vigtigste tal som man behøver for at kunne forbedre noget ikke kan måles.
Musik
Søndag 23. januar 2011
Er det ikke tid til lidt go' musik? Jeg tror det. Så her får du lige et par gode pop videoer.
Først har vi Bruno Mars (eller Peter Gene Hernandez som han hedder i virkeligheden) med
sin Just the Way You Are.
Dernæst har vi Cee Lo Green (eller Thomas Callaway som han hedder i virkeligheden) med
Forget You, som den hedder her i den pæne udgave. Dens oprindelige navn er Fuck You, men de amerikanske radiostationer har nok
fået sangteksten ændret. Der er bare gang i den sang.
Lav din egen halvårskalender
Torsdag 20. januar 2011
Står du og mangler en halvårskalender? Jeg har fundet en god løsning på nettet som kan generere en simpel og nyttig PDF version. Den er lige til at gå til. Du
finder den på hjemmesiden www.dayweekyear.com
Nyt hjemmeside design
Lørdag 8. januar 2011
Jeg har i længere tid ønsket at lege lidt med et nyt design til min hjemmeside. Den altovervejende grund er at jeg syntes at min hidtidige
tekst (størrelse) her på blog startsiden er lige lovlig lille i forhold til min (store 24" tommer) skærm og efterhånden aldrende øjne. Desuden er
der kommet flere forskellige medier og skærmstørrelser til som man bør tage hensyn til, såsom mobiltelefoner og tablets. Hjemmesiden skal jo helst
fremstå pæn og nydelig på alle platforme (ja ja, ved godt at det er et subjektivt mål).
Jeg går stærkt ind for simplicitet og overskuelighed, selvom det faktisk kan være svært at gøre noget simplere. Men det er så udfordringen. Så jeg
har lavet følgende designændringer:
Fra to/tre kollonne-layout til én kollonne-layout (bredde 800px)
Større tekst (20px). Det giver cirka 15-20 ord pr. linie.
Større linieafstand (140%).
Nye tekstfonts (Cambria og Georgia). Cambria på Windows og med tilbagefald til Georgia som er til rådighed på stort set alle platforme Windows, Mac og Linux.