Hej, jeg er Michael Suodenjoki - en software ingeniør bosat i Kgs. Lyngby nord for København. Dette er min personlige hjemmeside med blog, fotografier, artikler, interesser mm.
I november 2011 skrev jeg et blogindlæg om planlagt forældelse. Nu har jeg så lige opdaget at DR2 har et fransk dokumentar kørende om samme emne - denne gang om fladskærme fra Samsung og mobiltelefoner fra Apple.
Hvad er henholdsvis passive og aktive investeringsfonde? Helt overordnet kan du få et godt indblik ved at se nedenstående ca. 50 minutters dokumentar, som dog er med engelsk tale og uden danske undertekster.
En investeringsfond - som jeg ligestiller med bla. en given afdeling i en investeringsforening - som er passiv drevet (kontra aktivt drevet) er altså en hvor forvalteren lægger sig op ad et indeks snarere end at håndplukke givne aktier. Strategien er altså noget simplere - man skal blot beslutte hvilket (bredt funderet) indeks og køber aktier bredt i de aktier der indgår i indekset, snarere end aktivt prøve at slå markedet ved at udvælge "vinderaktier". Det betyder færre handler og derfor skal der ikke betales ligeså meget i omkostninger. De lave omkostningerne anses for et vigtigt punkt.
Lyder passive investeringsforeninger interessante? Tja, så er du ikke alene. God spredning og lave omkostninger er åbenbart en god cocktail. Om det også er det i fremtiden må tiden vise.
Er der så nogle danske investeringsfonde som bliver drevet passivt? Ja, men de er ikke helt så nemme at finde.
Links:
Der er vist ballade i bogbranchen. Eller rettere, det har der vist været i et stykke tid og man må antage at branchen ikke ligefrem får det nemmere i fremtiden. Specielt forlagene er presset på flere fronter. Det er simpelthen nye tider. If you can beat them, join them... (or die). Så sælg dine forlagsaktier.
Gyldendal har besluttet - pr. pressemeddelse 21. marts - at lukke g.dk og elounge.dk som er deres internetbutikker hvor de - online - sælger bøger - heriblandt de digitale ebøger. Åbenbart er der for meget besvær og for lidt indtjening i market.
Det er ikke strategisk afgørende for os at eje detailhandel online – vi har jo heller aldrig ejet boghandlerkæder – og markedet er blevet ekstremt konkurrencebetonet med meget ringe muligheder for at skabe en fornuftig forretning, Tine Smedegaard, Gyldendal
Gyldendal ved måske noget som vi andre ikke ved? Kunne det tænkes, som det har været mistænkt i et stykke tid, at Amazon åbner for salg af danske (og nordiske) bøger i skandinavien? Eller er de bange for at Apple via deres iTunes-tjeneste åbner for bogleje? Det tror jeg ikke - det er udvalget simpelthen for ringe til.
Distributørerne har det også svært. For at kunne konkurrer flytter de til "skattely" for at holde priserne nede. Senest er det kommet frem at saxo.com er begyndt at sælge ebøger fra Luxembourg for at kunne konkurrere (og tjene penge naturligvis).
Forlagene ønsker igen igen at få de faste bogpriser tilbage. Et tydeligt tegn på at mange forlag føler sig trængte og pressede. Jeg kunne forestille mig at der også er en del etablerede forfattere der gerne så det, pga. deres kontrakter med forlagene. Men jeg tror ikke helt at de har set skriften på væggen endnu. Change is coming... (fast).
Bilbliotekernes side på nettet for lån af ebøger - den der hedder ereolen.dk har det heller ikke nemt. I efteråret 2012 blev bibliotekerne uenige med en række forlag (som naturligvis vil have flere penge) hvorefter forlagene trak en masse af de nye spændende ebøger ud af ereolen. Jeg har i øvrigt været ganske glad for at kunne låne ebøger på ereolen, og jeg fik da også læst en række af de nye bøger ganske gratis. Jeg kan ikke se hvorfor det skulle være forskelligt fra det fysiske bibliotek.
Mens ereolen.dk således heller ikke har det nemt, så gør de det hellere ikke nemmere for dem selv. I dag skal man have et såkaldt Adobe ID og specielle programmer skal bruges for at læse de rettigheds-beskyttede (DRM) e-pub filer / bøger. For hr. og fru Danmark er det ikke lige til at finde ud af. Men efter sigende - se fx. dette blogindlæg fra digitaludvikling.dk - så arbejdes der på at gøre dette nemmere - én slags streaming-tjeneste der skulle gøre det muligt at læse bogen direkte i browseren (og hvad så med de dedikerede ebogslæser-enheder der ikke har en browser? De er lost in translation, så køb ikke en sådanne i dag). Som et oprør at der allerede nogen der har taget alle de ca. 4000 ebøger på ereolen.dk og lagt dem ud i en frit tilgængelig, dvs. ikke rettighedsbeskyttet, PDF format i en såkaldt torrent. Streaming tjenesten er i skrivende stund endnu ikke sat i drift. Uanset hvilken teknologi - download eller streaming - der benyttes vil denne blive hacket. Som man har set indenfor andre brancher, fx. musikbranchen, er eneste modtræk at tilbyde enkelthed (god brugeroplevelse), god service og attraktive priser på ebøger. Ingen af delene er reelt til stede i dag.
De forlag som (jeg antager) forlod ereolen har åbnet deres egen (via selskabet Publizon) udlånstjeneste under hjemmesiden eBib.dk, men jeg tror ikke den får den store success. Dertil er der for få medvirkende biblioteker.
Ét område som jeg antager stortrives og som kommer til at vokse i fremtiden er området for selv-publicering, dvs. forfatteren udgiver selv bogen og beslutter i øvrigt selv om mellemleddet skal springes helt over. Alt (kan) gøres selv, lige fra produktion, udgivelse, salg, distribution til marketing og reklame. Forlagene må med rette forvente at de bliver sat under endnu større pres pga. selv-publicering. Jf. flere blog indlæg på udenlandske bog-blogs, fx David Gaughrans blogindlæg fra 13. marts 2013, så prøver forlagene at lave nye lukrative kontrakter (og det har de vel altid gjort - og det kan man ikke fortænke dem i) der prøver at få selv-publicisterne ind i folden. Men de kan blive snydt. Der er i hvert fald grøde i vandende.
Tillige har en række danske selv-publicister netop lancerert en ny hjemmeside under navnet newpub.dk hvor der er hjælp til alle de praktiske ting omkring selv-publicering.
Min lille liste:
PS. Og i øvrigt mener jeg at det vil klæde Gyldendal at overdrage Den Store Danske Encyklopædi og alt dens indhold til dansk Wikipedia og at dansk Wikipedia skal sikres for eftertiden bla. gennem jævnlige backups.
Den danser sanger Sebastian Lind er ganske cool - turn up the volume..
Billy Joel synger "New York State Of Mind" akkomponeret på piano af Michael Pollack - én studerende på Vanderbilt University. Videoen er filmet Januar 2013 under en seance på universitetet. Som en kommentor på Youtube skriver "... we can all agree that Mr. Michael Pollack will be getting laid tonight."
Og så får du også lige ham selv - her fra en BBC session i 1978.
Den dansk-afrikanske sangerinde Nabiha har fået lavet sig endnu et regulært hit med sangen Mind The Gap (2013), som så også er titlen på hendes kommende album.
PS. Tør man gætte på at titlen referer til Nabiha's lille mellemrum mellem tænderne.
Jeg har - bedre sent end aldrig - fået læst nogle rigtig gode bøger, som du kan se herunder. Når jeg med en bog kommer til at kører for langt med bussen, så er bogen altså god. Det skete nu her med Ken Folletts Giganternes Fald. Sidst jeg oplevede dette var i November 2007 med Stieg Larssons Millennium trilogien.
Det Hemmelige Løb er på mange måder rystende læsning. Det er virkelig et chokerende indblik i dopingens verden i den professionelle cykelverden. Super anbefaldelsesværdig bog.
Så lærte jeg også lidt i dag. Viste du at forkortelsen fx er en en lovlig forkortelse for "for eksempel". Jeg har ikke bidt mærke i det før i dag. Jeg har altid selv brugt forkortelsen f.eks. og den kan stadigvæk bruges. Men fx er god nok. Det siger retskrivningsordbogen. Bemærk at fx skrives uden punktum. Gad vide hvornår fx blev optaget i det danske sprog?
Ved du hvad du samlet set kommer til at betale for dit realkreditlån? Hved du hvor meget du heraf samlet kommer til at betale til realkreditinstituttets "driftsomkostninger" - de såkaldte bidrag?
Det er måske en øvelse værd at prøve at beregne hvad du kommer til at betale for dit realkreditlån. Om ikke andet så for at tjekke og forstå de regninger (terminsopkrævninger) du modtager fra dit realkreditinstitut.
Jeg har været igennem øvelsen og den har været en lille opkvikker fra folkeskolens matematiktimer. Jeg har et såkaldt kontantlån som naturligvis - i sin tid - er brugt på at købe min ejerlejlighed. Lånet er et såkaldt annuitetslån hvilket betyder at der skal betales et fast beløb pr. termin som både dækker renter og afdrag på gælden. At det er et fast beløb er behændigt for så har jeg en fast udgift som jeg kender.
De penge som realkreditinstituttet har lånt mig har de delvist fået ved at sælge obligationer. Realkreditinstuttet sender ved hver termin, i mit tilfælde er teminen hvert kvartal, en terminsopkrævning - en regning - hvor de opkræver en ydelse. Ydelsen er et beløb som dækker afdrag på gælden, et rentebeløb og et bidrag. Én ting som måske vil gå op for dig er at beløbet på regningen ved hvert termin ikke nødvendigvis er den samme fra termin til termin. Det synes jeg er lidt kontraintuitivt i forhold til hvad et annuitetslån egentlig er - nemlig den faste beløb. Men bidraget indgår altså også i ydelsen og bidragsbeløbet kan svinge fra termin til termin. Når man kigger på de formler der gælder for annuitetslån så omtales det faste beløb som ydelsen. Men på manges terminsopkrævning omtales ydelsen som inklusiv bidraget, og eftersom dette svinger, svinger opkrævningsbeløbet - ydelsen - også. Der er lidt begrebsforvirring omkring ydelsen.
Onlineberegning kan du f.eks. finde på bankinfo.dk. Bemærk at denne ikke tager hensyn til bidrag og skæve perioder.
Hovedstol - det beløb du har lånt. Hovedstolsbeløbet forbliver uændret.
Løbetid - angiver over hvor langt tid (typisk år) du skal betale af på lånet. En typisk løbetid for et obligationslån er 30 år.
Termin - angiver hvor ofte du skal betale ydelse - dvs. afdrage på lånet. For en lån med løbetid på 30 år og kvartalsmæssige betalinger er der samlet 30*4 = 120 terminer.
Skæv-termin - aniver en termin som er enten mindre eller større end de normale terminer, f.eks. 4 måneder i stedet for én normal 3 måneder pr. termin. Skæve terminer optræder kun i første termin og sidste termin.
Rentefod - angiver den procent af restgælden som du skal betale i rente. For et fastforrentet lån ligger rentefoden fast i hele lånets løbetid. Bemærk at man i daglig tale ofte omtaler denne procendel som blot renten, f.eks. som i "Hvad betaler du i fast rente på dit lån?" - og her mener man så rentefoden - procentdelen - og ikke det beløb - renten - som er udregnet ud fra procentdelen. For et rentetilpasningslån et renten kun fast i en fastlagt periode, hvorpå en ny rentefod besluttes ud fra markedsvilkår og sættes fast endnu en periode og så fremdeles. Perioderne dækker typisk 1, 3 og 5 år og derfor kaldes rentetilpasningslån også F1, F3, F5 osv.
Rente - det beløb som du skal betale i rente af restgælden. Udregnes ud fra rentefoden. Over hele lånets løbetid kan du summere alle beløbene og derfor få en angivelse af hvad du har betalt (eller kommer til at betale) i samlet rente.
Ydelse - det beløb som du betaler ved hvert termin. Beløbet indeholder afdrag, renter og eventuelle bidrag.
Afdrag - angiver det beløb som du ved hvert termin afdrager på restgælden (som det formindskes med).
Bidragspct eller bidragssats - angiver en procentdel - typisk af restgælden som du skal betale for driftsomkostninger. Der er forskellige måder hvorpå bidragssatsen kan fastsættes og det er op til realkreditinstitutten at gøre dette og oplyse dig om bidragssatsen. Bemærk at bidragssatsen kan ændrer sig i løbet af lånetiden, f.eks. fordi realkreditinstituttet har øgede omkostninger. Se eksempel på brev fra Nordea med deres bidragssatser pr 1. januar 2012.
Bidrag - den del af ydelsen som du betaler ved hvert termin til realkreditinstituttet for deres omkostninger ved lånet. Det er typisk en procentdel - også af nogen kaldet bidragssatsen - af restgælden. Over hele lånets løbetid kan du summere alle bidrag for at få et samlet beløb for hvad du har betalt (eller kommer til at betale) i bidrag.
Restgæld - det beløb du skylder efter en termin. Før første termin er restgæld lig med hovedstolen. Efter allersidste termin er restgælden 0.
Amortiseringsplan - er en komplet (fremtidig) oversigt over hvordan de forskellige elementer af ydelsen, dvs. afdrag, renten og bidrag, ændrer sig pr. termin. Du kan pr. termin restgælden primo (før betaling) og ultimo (efter betaling). Med en amortiseringsplan kan du således tjekke om den regning du får tilsendt er korrekt. Planen kan også give en samlet sum af hvad du har betalt for lånet (summen af ydelserne) og hvormeget heraf i rente og bidrag. Det skal bemærkes at der er én del af planen som du ikke nødvendigvis kender fremtiden for - og det er bidraget. Realkreditinstituttet kan ændrer bidragssatsen undervejs og dermed må amortiseringsplanen opdateres.
Mere
Set i lyset af endnu en skudmassakre i USA sendte DR2 her til aften endnu en tankevækkende dokumentar (der dog var en genudsendelse fra 1. december). Hvorfor pokker skal DR ligge disse vigtige dokumentarfilm så sent! De skal placeres klokken 20.00 ligesom DR's egne dokumentarer.
Shop-amok, børn! efter den engelske titel Consuming Kids - The Commercialization of Childhood.
Jeg har en kasse med brugte bøger til salg. Den indeholder 64 bøger heraf primært spændingsbøger og krimier. Der er 17 engelske bøger. Det er primært paperbacks men der er også 7 i hardbacks (kvalitetsindbinding). Af forfattere kan bla. nævnes: Jeffrey Archer, Dan Brown, Michael Chrichton, Umberto Eco, Jean-Christophe Grange, John Grishham, Stieg Larsson og Michael Larsen.
Kassen med bøger kan afhentes og erhverves for 600,- kr. Kontakt mig hvis det har interesse.
Hvad? Der er kun 55% tomater i den flaske Heinz Tomato Ketchup som står ude i køkkenet. Eller rettere 55% tomatpuré. Så hvad består de resterende 45% så af? Og hør, burde ketchup ikke bestå af over 90% tomater?
Det var hvad jeg lige studsende gevaldig over efter at havde set udsendelsen Fedt Fup og flæskesteg (6:8) på DR2 i tirsdags. Den udsendelse var lidt af en øjenåbner. Står det virkelig så grelt til med hvad det er vi putter i indkøbskurven og spiser hjemme i privaten? Ja, det gør det.
Tilbage til ketchuppen. Som så i virkeligheden jo er en sovs som åbenbart, jf. wikipedia, ikke nødvendigvis er baseret på tomater. Men jo flere tomater jo bedre er ketchuppen, ikke? Jo det skal nok passe jf. Søndagsavisens's artikel fra marts 2012 som blindtester 10 ketchupper og kommer frem til at den bedste er Kathrine og Alfreds med 73% tomatpuré. Den test viser en klar sammenhæng med mængden af tomatpuré og god smag.
På etiketten bag på Heinz ketchupflasken står - og her skal man huske, at på vareetikketter står de ingredienser i den rækkefølge hvoraf der er mest af:
Heraf må man nok konkludere, at af de resterende 45% i flasken består hoveddelen af eddike og sukker. I hvert fald i min flaske.
Fra Anne Larsens brevkasse i Søndagsavisen:
Ketchup er en kraftig antioxidant, nemlig lycopen, det har du måske hørt tidligere, lycopen er noget der udvikles, når tomater varmebehandles, og som også er i store mængder netop i ketchup. Indholdet af lycopen i ketchup er mange gange større end i friske tomater. Og optagelsen i kroppen af lycopen er optimal i ketchup. Lycopen fungerer som antioxidant kræftforebyggende.
Køb en god kvalitet, når I køber ketchup, kig lidt på sukkerindholdet, det varierer enormt, og vælg ikke den billigste variant og vælg ikke den ketchup med det højeste sukkerindhold.
Der findes også økologisk ketchup, og her netop i en god kvalitet og med et ok sukkerniveau. Læs varedeklarationer, og sammenlign, smag på varen og find et godt mærke, der bliver jeres favorit, og så spis den så med god samvittighed.
Mere:
PS. Er der forskel på tomater og tomatpuré? Består tomatpuré af 100% tomater eller er der noget andet i også? Det kunne man godt mistænke. Ellers kunne man jo blot skrive f.eks. 55% tomater på varedeklarationen.
Efterklang er en dansk musikgruppe med et meget passende navn. Jeg har kun hørt lidt af deres musik før. Jeg kan ikke helt kapere dem. Men nedenstående video som jeg har fundet på YouTube er alligevel ret inspirende. Men døm selv. Og hør mere på deres hjemmeside efterklang.net.
Er jeg den eneste der synes at DR TV Avisen kl. 18:30 har ændret sig i en dårlig retning? Hvorfor skal vi hele tiden have teasere - reklamer for kommende indslag - "... se mere om lidt ..." om det så gælder kommende indslag for en nyhed, sporten eller vejret. TV-Avisen er kun knap 30 minutter langt. Hvorfor ikke bare fortælle nyheden, sportsresultatet eller vejret med det samme? Så ville der måske blive mere tid til flere indslag eller måske tid til at gå bare lidt dybere ind i indslaget. Men det er måske det der er problemet. Der er måske for få nyheder? Eller de gider måske ikke at fortælle nyheder. Så åbenbart hellere lidt flere reklamer for kommende nyheder/indslag.
Jeg er specielt irritereret over at de i starten af TV-Avisen laver et oplæg med nyhedsoplæseren der nikker indforstået over til sportens oplæser som så reklamerer for en kommende sportsindslag 20 minutter efter. Der er altså for kunstigt og irriterende.
Opdateret
Vi havde en lille snak om eksperter over frokostbordet for nogle dage siden. Der blev henvist til Martin Thorborg's videoblog Hvordan bliver man ekspert på TV? og forleden viste DR2 den Canadiske dokumentar The Trouble with Experts.
Begge to meget rammende og meget interessante. Stof til eftertanke.
I år gik sommerferien til Bulgarien. Det var en længere tur på 23 dage som var planlagt med et meget spændende program. De første dage af ferien blev afholdt i byen Ruse hvor vi var en del af holdet bag Kaddara-operaoptagelsen. Meget mere om dette i en senere blogpost.
I Ruse lejede vi en bil, en flot Ford Mondeo hos www.toprentacar.bg og kørte til byen Balchik ved Sortehavskysten, hvor vi slappede af i solen og et nød et par svømmeture, bla. ved Albena-stranden. Vi kørte henholdsvis en tur til Kap Kaliakra på en flot solnedgangsaften og en tur til Aladja klostret. I Balchik var vi naturligvis også en tur i den botaniske have ved den rumænske dronning Marias lille sommerpalads fra 1924.
Efter Balchik kørte vi til de blå bjerge nærmere bestemt til bjerglandsbyen Jeravna hvor vi slappede fuldstændigt af. Vi lavede ikke mange ting end at nyde vejret og landsbyen. Vi var dog en enkelt tur til markedet i den nærliggende by Kotel og var såmænd også på en lille vandretur til vandfaldet Sini Vir ved landsbyen Medven.
Efter Jeravna kørte vil til Plovdiv, gik en tur på gågaden, fik frokost i den gamle bydel og så det gamle romerske amfiteater. Vi indlogerede os på vin og spa-hotellet Todoroff hvor vi havde vinsmagning på den lokale vin Todoroff. Vi fik også en dagstur til den flotte og den moderne vingård Enira i Bessa Valley, der bla. har lavet en fantastisk rosé-vin i årgang 2011, samt en tur til det gamle Thrakiske gravkammer i Starosel.
Efter Plovdiv gik turen til det fantastiske munke-kloster i Rila, det største kloster i Bulgarien og i øvrigt også Bulgariens største turistattraktion. Vi overnattede en nat i klosteret, hvilket var en meget specielt og dejlig oplevelse. Herfter gik turen tilbage til hovedstaden Sofia, som vi travede tyndt inde omkring centrum hvor vi så de nærliggende turistattraktioner.
Man har måske nogle fordomme ved Bulgarien og de tidligere østlande generelt, men Bulgarien viste sig fra en, synes jeg, meget positiv side. Folk var meget venlige, vejene var meget bedre end rygtet, trafikken ligeså, bilerne bestod ikke kun trabanter og æselkærer (omend de stadig forekommer) og maden var i særklasse overraskende lækker. De griller utroligt meget. Lige fra pølser, små frikadeller, svinekød, lam, squash, agurker og naturligvis de fyldte grønne/røde peberfrugter. Fetaost blev severet til stort set alt og salaterne var dejlig friske. En positiv oplevelse var min introduktion til den kolde forret Tarator. Super dejlig når det er over 40 grader varmt.
Klik ind på fotogalleriet...
Er du Depeche Mode fan? Så kan jeg stærkt anbefale DR P7 Mix's 7 timer lange maraton om Depeche Mode.
Har du problemer med at få adgang til netbanken? Virker NemID ikke? Måske på Mac eller Windows 8?
Ja, så er du ikke alene. NemID er en fælles log-in sikkerhedsløsning som er temmelig udbredt i Danmark. Den er sådan set nem nok at bruge (når den ellers virker). Men den er implementet i et programmeringsprog der hedder Java. Det vil sige, at hver gang du skal logge på netbanken, så skal din browser køre et lille Java program (som en såkaldt browser plugin). Men Java er i store problemer for tiden. Der er fundet et hav af sikkerhedshuller i Java som skumle typer prøver at udnytte (kilde). Derfor er der efterhånden rigtig mange systemer og producenter der automatisk slukker for Java på din computer eller i din browser for at sikre mod disse sikkerhedshuller. Det er jo sådan set meget fornuftig, hvis det ellers ikke lige er sådan at vi her i Danmark bruger NemID til rigtig meget, bla. til vores netbank.
Det lyder jo som hul i hovedet at lave en sikkerhedsløsning som er baseret på usikker Java!
Jeg har selv lige konstateret på en Mac-computer (Max OS X 10.7.4) at Java pr. 6. september er blevet slukket på computeren. Så når jeg prøver at logge på netbanken, så virker det ikke. Der står f.eks. bare "plugin inactive" i browseren. På nemid.nu er der også en temmelig dårlig beskrivelse af hvordan Java ikke sådan lige kommer til at kører på Windows 8 - den kommende nye version af Windows. Flere og flere producenter lukker altså for Java. Men hvad så med vores NemID og adgangen til netbanken, sundhed.dk og hvad vi ellers bruger?
Som det er i øjeblikket må du manuelt selv sørge for at dit system og browser kan køre Java. Brug Google eller spørg din lokale IT-mester hvad der skal til. Ellers fungerer NemID og netbanken bare ikke. Fra officiel hold - det der hedder DK-CERT - er anbefalingen (for tiden) at man slår Java fra (hvis det ikke automatisk allerede bliver slået fra af producenten) og kun slår det til når man skal bruge det - f.eks. ved adgang til netbanken. Men dette er altså drøn besværligt og langt de fleste mennesker kan ikke finde ud af dette. Det er en ommer.
Jeg vil opfordre til at Nets - DanID, som er ansvarlig for NemID, at de ændrer implementeringen af NemID til noget andet end Java, så vi brugere ikke har alt dette bøvl.
Link:
Solid voksen dansk musik fra Danske Panameh med Amalie Stender som sangerinden.
PS. Gaffa anmeldelse - det er vist et køb!
Fandt (via) en gammel dokumentar fra 1958 om Ansel Adams...
Jeg er overbevist om at det er en god ide at investere i firmaer der beskæftiger sig med robotteknologi. Robotter bliver stort - meget stort!
Omvendt er det en ret svær branche at blive klog på. Jeg har ikke fundet super mange gode sider på nettet, men jeg har dog alligevel fundet en liste af websider som nok er værd at følge. De er:
Og en interessant artikel:
